”Jeg elsker at synge. Det er der, jeg mærker mig selv allermest.”
Book mig som solist, studiesanger, korsanger, speaker eller lejlighedssanger (bryllup, reception, fest osv.)
Min force er, at min stemme spænder vidt, og at jeg mestrer de aller fleste rytmiske genrer, bl.a. jazz, pop, country, singer/songwriter, soul, rock mm.
Du har kunnet høre mig i utallige musikalske konstellationer, bl.a. som sopran og solist i Vocal Line (1995-2011), der turnerede flittigt i ind- og udland og har vundet en række internationale konkurrencer, lavet tv, radio og indspillet fem cd’er.
Nogle af mine største oplevelser har været at synge sammen med Bobby McFerrin – og at synge duet med Steffen Brandt.
Jeg er uddannet i 1998 som rytmisk sanger og musikpædagog på Det jyske Musikkonservatorium (Rytmisk Musik og Bevægelse). Se hele mit CV her.
”Mette har en glad og alsidig stemme, som er en sand fornøjelse at gøre brug af i studiet. Hendes tilgangsvinkel til studiearbejde er yderst professionel. Mette spænder meget bredt, og hun kan derfor tilpasse sin stemme til vidt forskellige opgaver, hvad enten det drejer sig om sang eller speak.”
Henrik Birk Aaboe, Corona Music